Tegl 38: Udfaldskrav til blankt murværk incl. ret

Tegl 38: Udfaldskrav til blankt murværk incl. ret

Produktinformation
Forfatter: Erik Brandt SBi og Murerfagets Oplysningsråd
Sider: 74
Udgivelsesår: 2008
Udgiver: Forlaget Tegl
ISBN-13: 9788788925098
Varenummer: murud038

Kategorier: Murværk
kr. 132,00
(ekskl. moms)
 
kr. 165,00
(inkl. moms)
 
 
Tegl 38: Udfaldskrav til blankt murværk incl. ret er tilføjet til din indkøbskurv.
 

Leveringstid:  På vej - Du har varen om 3-7 hverdage.


Tegl 38 - Udfaldskrav til blankt murværk er endnu en udgivelse i rækken af MUROs populære teglpjecer. Pjecen lægger op til en god dialog mellem bygherren og hans rådgivere, entreprenører og håndværksmestre, inden den konkrete murerentreprise påbegyndes.

Tegl 38 sætter fokus på begrebet udfaldskrav. Udfaldskravet defineres som parternes indbyrdes aftale om resultatet af den færdige murede overflade.

I dag forhandles en række mursten, der ikke må afsyres, og som derfor kræver særlig omhyggelighed i opmuringsprocessen. I pjecen gøres håndværkeren i denne forbindelse opmærksom på, at når sådanne sten anvendes, er det vigtigt at mure rent. Men da den håndværksmæssige bearbejdning og vejrliget har stor indflydelse på den færdige murede overflade, sætter pjecen også fokus på, at mureren skal sørge for effektiv afdækning mod fugt under hele opmuringsarbejdet.

Pjecen er rigt illustreret med realistiske billeder af murede overflader - herunder af tidens mest populære mursten, da det jo er dem, der ofte ikke tåler afsyring samt billeder af murede huse. Formålet med billederne er, at give bygherren en tydelig forståelse for, at den færdige murede overflade på det nye hus ikke nødvendigvis svarer til fotografierne på katalogernes glittede sider.
I stedet henleder pjecen bygherrens opmærksomhed på, at æstetikken i den murede overflades stoflighed stiger i takt med, at patineringen naturligt holder sit indtog.

Tegl 38 er ikke et salgskatalog for hverken materialer eller håndværk. De viste eksempler på murede overflader kan derfor ikke anvendes som reference i forbindelse med retslige afgørelser, men tjener alene som grundlag for den konstruktive dialog, som pjecen opfordrer til, at der føres mellem parterne, inden aftalen indgås om murerarbejdet.